Hver morgen spørger Dave Grohl sig selv, hvad Foo Fighters endnu mangler at udrette. Og det kan han med sindsro gøre. For uanset hvad de gør, ender de altid med at lyde som sig selv. Det er både en styrke og en forbandelse på bandets 10. album.
Anmelderen tog sig i at kigge på sit ur: Jøsses, Foo Fighters, er I ikke snart færdige?
Tandsmilet er et sted derinde i Dave Grohls mund. Det kan man høre på Foo Fighters 10. studiealbum, hvor den sympatiske frontmand folder sig ud som altid. Pr-foto: Sony Music
Lyt til artiklen
Henter...
Han synger det selv, Dave Grohl, i den allerførste linje af Foo Fighters-klassikeren ’Times Like These’: »I’m a one-way motorway«. For han ved det godt. Dave Grohl er rockmusikkens store, ensrettede motorvej. Her kan alle være med. Og når den fører den rigtige vej, spiller det hele.
Men flere steder på Foo Fighters nye, 10. studiealbum, ’Medicine at Midnight’, kører den store rockmaskine nogle gange ind på en blind vej. Og det kommer der en temmelig ujævn plade ud af.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
