0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Han kæmpede for ungdommens musik og blev til vores alle sammens Mylle

Kun få holder mere af populærmusik end radio- og tv-veteranen Jørgen de Mylius, som fylder 75. Han har formidlet musik i næsten seks årtier, og han er still going strong.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rasmus Flindt Pedersen
Arkivfoto: Rasmus Flindt Pedersen

Få har haft så lang en karriere i dansk radio og tv som Jørgen de Mylius, og han sender stadig.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

At kalde Jørgen de Mylius for en legende i dansk popmusikformidling ville faktisk være at underspille en lille smule. For han er i den sammenhæng både faderen, sønnen og helligånden. Han startede det hele, og han er der endnu. Han er sin egen myte, men heldigvis ikke fanget af den. Dertil er han et alt for beskedent og høfligt menneske.

Det handler nemlig, på trods af hvad mange har skudt ham i skoene i årenes løb, aldrig om Jørgen de Mylius, men om musikken, om de mennesker, der skaber musikken, skriver sangene, anslår strengene, synger tonerne og forfatter teksterne. Han, som præsenterer det, er ikke det vigtigste, tror vi nok, at Jørgen de Mylius ville sige, hvis man spurgte ham, hvad det egentlig gik ud på.

Fortællingen om skoledrengen fra Frederiksberg, der elskede sporvogne og den nye, vilde beatmusik fra det store udland, er fortalt mange gange. Men det bliver den ikke ringere eller mindre sand af.

Den unge gymnasiast fra det velanskrevne Øster Borgerdyd mente, at der var for lidt musik for unge mennesker i statsradiofonien. Fint nok med Bror Kalles Kapel og let musik til aftenkaffen samt torsdagskoncerter med alle den klassiske musiks udødelige mesterværker. Men hvad med The Beatles, hvad med Cliff Richard, hvad med Elvis Presley? Hvorfor hørte man ikke mere til dem i hele Danmarks Radio? Godt nok var der Jørn Hjorting og ’Ti vi ka’ li’, men det program var mere for hele familien Danmark.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter