Nyt album fra Tindersticks er noget af et puslespil, men det er umagen værd at bruge tid på.

11 minutter langt åbningsnummer begynder som enerverende stroppetur, men med tiden åbner den sig som en uortodoks klagesang

Stuart Staples kan i spidsen for Tindersticks stadig udfordre både sine bandkammerater og sit publikum.
Stuart Staples kan i spidsen for Tindersticks stadig udfordre både sine bandkammerater og sit publikum.

Gennem det meste af sin levetid har Tindersticks forfulgt to spor samtidig.

På den ene side en dyb melankolsk åre forankret i Stuart Staples mørke fløjlsstemme og bandets forkærlighed for tilværelsens romantiske valsetakt. På den anden side en rastløs eksperimenterende kløe, som ikke mindst er kommet til udtryk i samarbejder med den kantede franske filminstruktør Claire Denis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. »Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII

    2. 2

  2. Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom

    3. 3

  3. I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti

    4. 4

  4. Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på

    5. 5

  5. »Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«

    6. 6

  6. Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her