0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et skud Magtens Korridorer on the rocks, tak!

Med ’Club Promise’ har Magtens Korridorer lavet deres bedste og mest fokuserede album i flere år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pr
Foto: Pr

På Magtens Korridorers nye og ottende album er sange produceret af Zed Simon, der også drejede på knapper på de tidlige Kent-plader.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Min første tanke på jomfrusejladsen gennem det nye album fra Magtens Korridorer – deres ottende af slagsen – var, at det faktisk mindede mig lidt om svenske Kent.

Der er blevet skruet op for synthesizerne. Og lidt ned for guitaren, i hvert fald på nogle af de nye numre.

Men så er fornyelsen heller ikke mere banebrydende. Og tak for det! For jeg tager min Magtens Korridorer on the rocks uden for mange fiksfakserier. De er bedst i det ukunstlede, og for mig kan for mange synthesizere sjasket ud over en rocksang hurtigt komme til at lyde som noget forstillet tingeltangel, der distancerer mere, end det pynter.

Men selv om åbningsnummeret ’Gennem tågen’ skæmmes af en lovlig strømlinet lyd, mens nogle underligt sci-fi-agtige synthesizerlyde dryppes udover, lyder Magtens Korridorer stadig mest af alt som sig selv. Og det er godt. For de lyder ikke bare som sig selv på ’Club Promise’. De lyder som sig selv i topform. Uden så meget pis. Der er et par svipsere undervejs som den eksplosive, men også lidt stivbenede ’Kældermorgen’. Men det rykker ikke ved, at ’Club Promise’ er bandets bedste og mest fokuserede album i flere år.

Når jeg lytter til et nummer som den fremragende ’Byens lys’, bliver jeg i hvert fald suget med helt ned i længslernes malstrøm, og det er jo noget af det, Magtens Korridorer er så gode til: at hive det smukke frem i noget ret banalt og give alle os andre et sug i maven imens.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter