Lyt til artiklen
Min første tanke på jomfrusejladsen gennem det nye album fra Magtens Korridorer – deres ottende af slagsen – var, at det faktisk mindede mig lidt om svenske Kent. Der er blevet skruet op for synthesizerne. Og lidt ned for guitaren, i hvert fald på nogle af de nye numre.
Men så er fornyelsen heller ikke mere banebrydende. Og tak for det! For jeg tager min Magtens Korridorer on the rocks uden for mange fiksfakserier. De er bedst i det ukunstlede, og for mig kan for mange synthesizere sjasket ud over en rocksang hurtigt komme til at lyde som noget forstillet tingeltangel, der distancerer mere, end det pynter.
