Tyler, The Creators sjette album, ’Call Me If You Get Lost’, er muligvis årets mest originale personlighedsspaltede hiphopselvbiografi. Der er skruet op for de psykedeliske toner og ned for den gavflabede ironiske distance, men pokerfjæset består.

5 hjerter: Han er ligeglad med hashtags og rapper som en kollagekunstner med et perfekt pokerfjæs

Tyler, The Creator kan godt lide at lave ballade, men det klæder ham at blive ældre og mere interesseret i at forfine musikken end at stå i centrum for alverdens spektakel.  Foto: Luis ‘Panch’ Perez
Tyler, The Creator kan godt lide at lave ballade, men det klæder ham at blive ældre og mere interesseret i at forfine musikken end at stå i centrum for alverdens spektakel. Foto: Luis ‘Panch’ Perez
Lyt til artiklen

Tyler, The Creator er for nylig fyldt 30 år, og da han landede i musikbranchens rampelys, var han bare en ranglet teenager med knæene fulde af hudafskrabninger og munden fuld af flab. Sammen med kollektivet Odd Future Wolf Gang Kill Them All, og deres slogan »Kill people, burn shit, fuck school« vendte han hiphop på hovedet og lod eksperimenterne hærge løs i en grad, der nogle gange resulterede i katastrofer og chokreaktioner.

Den eneste koncert, jeg har set med den gruppe, som forkortet kalder sig OFWGKTA, var på Roskilde Festivalen i 2011 og varede vist maksimalt 10 minutter. Tyler, The Creator kom rullende ind på scenen siddende i en kørestol med foden i gips og formåede alligevel at få koncerten til at gå i opløsning og blive smidt af scenen. I sin sang ’Yonkers’ fra 2011 beskriver han sig selv som et fucking omvandrende paradoks. Og det virker stadigvæk som en rammende karakteristik, når man lytter til hans sjette album, ’Call Me If You Get Lost’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her