0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye beskyldninger mod R. Kelly: Det var ikke kun mindreårige piger, popstjernen misbrugte seksuelt

Anklagere vil have nævninge til at inddrage flere beskyldninger mod sangeren R. Kelly i retssag i august.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix
Foto: Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix

Til august begynder en retssag mod R. Kelly i New York, der er anklaget bl.a. for seksuelle overgreb af kvinder og piger. Nu har anklageren lagt endnu flere beskyldninger frem.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den amerikanske sanger R. Kelly står over for nye beskyldninger i en retssag mod ham om seksuel udnyttelse. Sagen begynder i New York i august med valg af nævninge.

Således har føderale anklagere indgivet nye belastende beskyldninger mod den 52-årige sanger denne weekend. Det skriver nyhedsbureauet AP.

R. Kelly er i forvejen anklaget for blandt andet at drive en kriminel virksomhed, der rekrutterede kvinder og piger til sex med ham samt pornografi.

Anklagepunkterne involverer seks forskellige kvinder og piger, som ikke er nævnt ved navn i sagen.

Men nu vil føderale anklagerne også have nævningetinget til at høre ind til 12 andre personer, som R. Kelly angiveligt misbrugte seksuelt, truede eller mishandlede.

Blandt dem er ifølge anklagerne en 17-årig dreng, som R. Kelly mødte på McDonald’s i december 2006. Drengen drømte om at blive musiker, og Kelly inviterede ham til sit studie i Chicago.

Her havde R. Kelly ifølge anklagemyndigheden seksuel omgang med drengen, som på det tidspunkt var mindreårig.

Anklagerne skriver, at der ikke er tale om enkeltstående tilfælde i sagen mod R. Kelly, men at der tegner sig et større mønster.

R. Kellys seksuelle adfærd er blevet efterforsket siden 1990’erne, skriver AP. Han står i øjeblikket også over for anklager i delstaterne Illinois og Minnesota.

I 2019 blev sangeren anklaget for ti tilfælde af grove seksuelle overgreb på mindreårige i årene fra 1998 til 2010. Tre af dem skulle være piger under 17 år.

R. Kelly har nægtet sig skyldig i alle anklagerne.

Sangeren blev i 2008 frikendt ved en retssag, hvor han var anklaget for at have sex med en 13-årig pige.

ritzau

Læs mere: