0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stort dansk musikshow skruer ned for publikum igen

Den nære musikoplevelse er i fokus, når Danish Music Awards løber af stablen med musikeren TopGunn som vært.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Oliver Gammelgaard, bedre kendt som TopGunn, skal være vært for årets Danish Music Awards.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For 32. gang bliver cremen af dansk musik hyldet og hædret ved uddelingen af Danish Music Awards. I år foregår festen ved et show på Flyvestation Værløse lørdag 20. november med den 30-årige rapper, sanger og producer TopGunn som vært, oplyser musikselskabernes brancheorganisation, IFPI Danmark, i en pressemeddelelse.

TopGunn, der bærer det borgerlige navn Oliver Gammelgaard Nielsen, har selv optrådt til showet flere gange. Og så var han sidste år nomineret i kategorien årets danske livenavn. I år står han så i spidsen for selve showet.

»Jeg ved selv, hvor meget det betyder at blive nomineret til Danish Music Awards. Og jeg ved også, hvor nervepirrende det kan være at stå i mørket, inden lamperne tændes, og du går på scenen foran hele Danmark«, siger TopGunn.

»Derfor er det stort for mig at blive tilbudt rollen som vært, og jeg går til opgaven med både ydmyghed og en stor portion stolthed«, siger hitmageren bag blandt andet sangen ’Kongens Have’ i pressemeddelelsen.

Inspireret af sidste års coronaramte show er der i år også skruet ned for publikum for at kunne holde fast i intimiteten. Lasse Lindholm, der er leder af DMA-Akademiet og kommunikationsdirektør i IFPI, har store forventninger til prisfesten.

»Corona har ført mange ubehageligheder med sig. Men sidste års nedlukning blev samtidig lidt af en åbenbaring for os«, siger han i pressemeddelelsen.

»Den tvang os nemlig til at gå nye veje med et intimt fokus på musikken frem for en stort anlagt publikumsbegivenhed. Det blev vi så glade for, at vi har valgt at bygge videre på den retning i år«, tilføjer han.

13 priser skal uddeles

Til årets show skal der uddeles 13 priser. Herunder til årets danske solist, årets danske gruppe, årets danske streaminghit, årets danske radiohit og så selvfølgelig æresprisen, som tidligere er tilfaldet artister som Gasolin’, C.V. Jørgensen og Anne Linnet. De nominerede bliver løbende afsløret på Danish Music Awards’ instagramprofil.

Mellem overrækkelserne vil en række kunstnere optræde live for publikum og ikke mindst alle seerne. Hvem de er, bliver annonceret op til showet.

Danish Music Awards sendes på TV2 søndag 21. november klokken 21.05, men eftersom det er optaget lørdag aften, bliver det allerede tilgængeligt på TV2 Play fra søndag morgen.

ritzau

Læs mere: