Portico Quartet har i årevis været et af de mest iøjnefaldende og banebrydende orkestre på den britiske jazzscene. Hvordan står det egentlig til med gruppen her i 2022?

Lyder det ikke bare fedt? Jo jo, da. Men der er også et problem

De to bandledere, saxofonist Jack Wyllie (tv.) og trommeslager Duncan Bellamy, beviser, at Portico Quartet ikke har tabt tråden rent musikalsk. Men der er noget, der mangler.
 Pr-foto Hannah Collins
De to bandledere, saxofonist Jack Wyllie (tv.) og trommeslager Duncan Bellamy, beviser, at Portico Quartet ikke har tabt tråden rent musikalsk. Men der er noget, der mangler. Pr-foto Hannah Collins
Lyt til artiklen

Bløde flader af lyd fra violiner og cello bølger frem og åbner ballet. Nedenunder bruser en flod fra sampleren, før afdæmpede kølleslag på hårdt metal binder de akustiske og elektroniske universer sammen med en figur, der går i ring, i ring, i ring. Fortsætter ad snørklede veje som ramme for blide melodier på det rumklangsindsvøbte messinghorn.

Åbningsnummeret på ’Next Stop’ – Portico Quartets tredje udgivelse på blot ét år – er storladent, smukt og virkelig behageligt at lytte til. Perfekt som pompøs underlægning til en dokumentar om den overvældende natur i det skotske højland eller andre billedskønne områder. Bandet selv kalder da også deres plader for wide-screen music, og man kan nærmest se filmen køre forbi på den indre skærm, når musikken spiller. Det lover godt!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her