En af metalmiljøets mange besættelser er at udpege den ægte vare. Det er vigtigt at være ægte og spille ægte metal. Det værste, man kan være, er uægte.
Efter et par dage på Copenhell tager jeg mig i at udvikle mine egne kriterier for, hvad der – set med metalbriller – er ægte, og hvad der bestemt ikke er. En idiosynkratisk, men sjov leg at lege. Især når man lægger mærke til detaljerne.