Sidst jeg stod over for min helt Aphex Twin blev jeg mast af hans mange højtalere på en lidt for seriøs technofestival i Tyskland i 2006. Jeg fik det så dårligt, at jeg måtte forlade koncerten og lægge mig i fosterstilling i mit festivaltelt.
Jeg kom instinktivt til at holde om mig selv igen, da Aphex Twin fredag aften stod på den store scene under træerne til den ellers tryghedsudstrålende festival Syd For Solen. Imens så jeg, hvordan hans fans gjorde sig klar til at strække armene ud efter hans ikoniske lyd, gjorde jeg mig klar til at gøre mig hård, for Richard D. James er en legende, men en misforstået en af slagsen. For han nægter kategorisk at mærke sit publikum, og fredag aften spillede han den mest nådesløse fragmenterede blanding af acid, ambient og destruktiv dommedagstechno.
