Lyt til artiklen
At være til koncert med Faye Webster føles lidt som at læse Sally Rooney. Hvis læsning var en kollektiv begivenhed, ville det nok også se nogenlunde sådan ud.
Det er klogt og sofistikeret, håndværket er i orden, og stemmen er underspillet på den unikke måde. Masser af fans! Men på et tidspunkt får man også lidt lyst til, at der skal ske et eller andet, der aldrig helt sker – bare et lille uventet akkordskift? Som når Webster kan gentage linjen ’In a lifetime’ jeg ved ikke, hvor mange gange i sangen ’Lifetime’.
