kritik Iron Maiden er gungrende effektfulde

Lyt til artiklen

London-gruppen Iron Maiden slog først for alvor igennem i begyndelsen af firserne, da den såkaldte New Wave of British Heavy Metal ramte jorden som et piskeslag fra et tungt, nittebesat læderbælte. Lige siden har briterne holdt fast med dyder som loyalitet og vedholdenhed, der i den grad passer det konservative heavy-publikum. Den 30 år lange karriere har naturligvis budt på talrige højdepunkter, men også lange perioder på kanten af opløsning og glemsel. Alligevel er bandet her stadig og oplever i disse år en popularitet, mange andre både yngre og jævnaldrende rockbands kun kan drømme om. Hvor mange orkestre med 30 år på bagen og i det hele taget er i stand til at fylde Gigantium i Aalborg og Valby Hallen i København på to danske aftener med i omegnen af 15.000 fans som deltagere? Næppe ret mange. Årsagen er den enkle, at Iron Maiden altid i det store og hele har holdt fast i sin musikalske stil: en gungrende tung rytmegruppe, skiftevis hvinende og huggende guitarer samt en højstemt vokal i nogle drabelige, lange kompositioner, der dybest set trækker på britisk folkemusik.

Sangene på gruppens nye album, ’A Matter Of Life And Death’, har således en gennemsnitlig længde på over 7 minutter med ’Brighter Than A Thousand Suns’ og ’For The Greater Good Of God’ som helt centrale. Som helhed er albummet det bedste fra Iron Maiden siden det stærke ’Brave New World’ fra år 2000, selv om for mange fyldnumre og de indimellem alt for lange og overlæssede kompositioner trækker ned.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her