Med Harpo Marx som en mulig undtagelse har harpespillere som regel været mere efterspurgte i himlen end på jorden. Ligefrem trendy bliver den forvoksede æggedeler næppe, men når den 24-årige californiske sangerinde og harpenist Joanna Newsom får gjort harpen til en integreret del af et særdeles personligt udtryk, skyldes det nok så meget en befriende uortodoks spillestil.
Hjælp fra punk-guru
I hænderne på Newsom er instrumentet ikke himmelsk orienteret, men et langt mere jordnært strengeinstrument. Harpe – nu uden vinger. Næsten som en banjo med en pæn opdragelse. Harpen er ikke det eneste specielle ved Joanna Newsom, der har turneret med alternative folk-frontfigurer som Will Oldham og Devendra Banhart.
Slægtskabet med Banharts krøllede drømmespor er iøjnefaldende, men Newsom er en absolut original i en verden, hvor sådanne ikke hænger på træerne. Som sangerinde minder Newsom om et forfløjent barn på opdagelse i et tekst- og musikunivers, der synes at høre en anden tids verdensbillede til. Den finurlige symfoniker Van Dyke Parks har orkestreret, rockproduceren Jim O’Rourke har mixet, og stemmen og harpen er optaget af punkens støjguru Steve Albini.
