Efter den overvældende succes med debut-albummet ’Whatever You Think I Am That’s What I’m Not’ og hittet ’Bet You Look Good On The Dance Floor’ skulle man tro, at 2’eren må have tårnet sig noget frygtindgydende op foran de unge gutter fra Sheffield. Det kan man nu ikke høre på ’Favourite Worst Nightmare’. I stedet for at prøve at fedtspille sig til et nyt hit eller slå krøller på hjernen på at hitte på noget nytnytnyt, har Arctic Monkeys egentlig bare kløet på med krum hals. Skruet yderligere op for det halsbrækkende tempo, hamret op for lyden, gjort guitarlyden mere massiv og så ellers bare holdt godt fast i sig selv og sit særlige blik på verden. Uden at kere sig for meget om de finere detaljer. Det har ikke resulteret i noget mesterligt album.
Det rigtige album
Den eksplosive energi kan ikke skjule, at det på andre måder virker klasket lidt tilfældigt sammen som helhed. Flere numre mangler lige den melodiske finish, der kunne have forvandlet dem fra energibundter til øreperler.
