Store ord svirrer lystigt i rockjournalistikken, hvor årets store nye håb er så lysegrønne og talrige som løvet i en bøgeskov i juni, og hvor man bliver udråbt til legende, hvis blot man lever længe nok eller dør tilstrækkelig ung. Jeff Buckley hører til den sidste kategori. Buckley var kun 30 år, da han for ti år siden druknede i Mississippifloden. Bortset fra live-ep’en ’Live At Sin-é’ (1993) nåede han kun at indspille et enkelt studiealbum, ’Grace’, som kom i 1994. Buckley var – efter et langt tilløb plaget af perfektionisme – omsider ved at indspille efterfølgeren ’Sketches for My Sweetheart the Drunk’, da han druknede.
Smuk, romantisk og tragisk afbrudt af en sugende understrøm midt i afsættet. Som skæbne havde Jeff Buckley alt, hvad der kræves af en rocklegende. At han tillige var søn af hippiernes eksperimenterende skønsanger Tim Buckley, der døde kun 28 år gammel i 1975, gjorde ikke helgenkåringen mindre oplagt.
