Der ser næppe særlig småborgerligt ud hjemme hos ægteparret Ira Kaplan (sang, guitar) og Georgia Hublay (trommer, kor). I hvert fald ikke, hvis boligen i Hoboken, New Jersey, ligner den ambitiøse, eventyrlystne musik, parret og resten af bandet Yo La Tengo har spillet det seneste par årtier.
Så forestiller man sig et hjem fyldt med moderne kunst, legetøjsinstrumenter, Velvet Underground-plader og kæmpehøjt til loftet. Efter at være gået mere meditativt til værks på et par udgivelser har Yo La Tengo hentet støjguitaren ind i lyden igen på et legesygt album, der hedder noget, børn og storpolitikere kan finde på at sige til hinanden: ’I Am not Afraid of You and I Will beat Your Ass’.
Albummet er så langt, at der er blevet plads til lidt fyld. Men ikke meget. For det meste er det medrivende og interessant at høre det kronisk alternative orkester samt gæstemusikere veksle mellem ekspressiv guitarrock, forsimplet falsetsoul, strygerledsaget folk og for eksempel også i ’The Room Got Heavy’ et mentalitetsudfordrende trip spillet af rungende bas, livlig percussion og syret elorgel. Ingen stilarter spilles lige efter bogen. Alle fortolkes med stor glæde.
