Mens man på de to første album med en af dansk musiks sørgeligt bevarede hemmeligheder, Klondyke, fik tilsendt en serie postkort med lyde og ord fra København, har sanger og sangskriver Mikael K denne gang dristet sig på strejftog i hele verden. Heldigvis uden at svigte sin fine sans for detaljens vigtighed i musik og især tekst, der gjorde pladerne 'Guld' og 'Lille Vampyr' til underfundigt underspillede, spøjse og småmelankolske beskrivelser af dagligdagen i Danmark og København. Ganske vist er musikken blevet en anelse mere strømlinet, poleret og indtagende på det nye album 'Verdensmand', der i eksempelvis 'Bukowski', 'Jim & Louise' og 'Fra Bagdad til Ground Zero' har et par fornuftige bud på hits. Hvilket i givet fald ville være mere end fortjent. For det er meget få danske sangskrivere, der som Mikkel K både holder blikket skarpt og sin egen undren intakt, så man gider drage »jorden rundt/ på mit indre solsystems/ katastroferamte, men lykkelige klode« med ham. Eller besøge Amsterdam for at møde en selvironisk, men lidet succesfuld sanger, hvis forelskelse giver mod på 'En 5 stjernet tabers comeback'. Det er sange, man har lyst til at klukke sørgmodigt med på igen og igen. Fordi de står så friskt i et musikalsk univers, hvor der er blevet skåret ned i musikbutikkens skrammel og luftet ud ved hjælp af velvalgte gæster som Gæst Vincent på diverse tangenter og den åndeligt beslægtede Nils Torp fra Souvenirs ved kreationen af de fine tekster. Gå en tur med denne 'Verdensmand' og du vil helt sikkert finde musikalsk guld i Klondyke.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen