0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

kritik Tango uden jalousi

Gotan Project fortsætter med at forvandle tangoen fra vild og sær musik til moderne populærmusik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Gotan Project skal stadig katalogiseres under elektronisk tango, men det er lige før, det er falsk varebetegnelse denne gang. Argentinske Eduardo Makaroff, franske Philippe Cohen Solal og schweiziske Christoph Müller er fem år efter gennembruddet 'La Revancha del Tango' rejst tilbage til tangoens hovedstad, Buenos Aires.

Det har betydet, at tangosjælens nærhed har tildelt det elektroniske element en umiddelbart relativt diskret rolle. Men stadigvæk nok så afgørende. Som når beatet på 'Diferente' kommer halsende efter det klassiske tangoinstrument bandoneon.

Den lille trækharmonika, hvis navn er en forvanskning af det tyske firma Band Union, der i 1800-tallet fremstillede orgler til de protestantiske kirker, eller, i mangel af bedre, trækharmonikaer til de fattige menigheder.

I Argentina blev den lille trækharmonika hurtigt anvendt til mere profane formål. Den erotisk skarpladte tango blev uhyre populær. Først i Argentina, senere over hele verden og ikke mindst i Paris og Helsingfors. I 1930'erne skyllede musikken og dens heftige dans over hele verden.

Efter en længere slumretur genoplivede Astor Piazzola tangoen i form af den såkaldte nuevo tango. Piazzola gav tangoen status på linje med klassisk musik og jazz, men løftede også musikkens udtryk ved hjælp af en mere finkulturel end folkelig aura.

Gotan Projecthar måske nok med sin elektroniske tilgang bastardiseret tangoen, men har samtidig formået at gengive tangoen dens status af lettilgængelig populærmusik i globaliseret regi. Nu i pagt med tidens smag for easy listening.

Alverdens musik adopteret af metropolens klubmiljø. En strategi, som ikke mindst har været naturlig i Paris, hvor den franske appetit på eksotiske kulturer er smeltet sammen med et ekstremt aktivt og stilbevidst klubmiljø.

Som det f.eks. skete i tilfældet Deep Forest. At tangoen også i høj grad har været identificeret med det parisiske natteliv i 1930'erne, har gjort Paris til den naturlige base for Gotan Project.

Indspillet i Buenos Aires under ledelse af pianisten Gustavo Beytelmann, og derefter elektronisk og instrumentalt efterbearbejdet i Paris, har Gotan Project kreeret en velskabt moderne tangoplade opkaldt efter tangolegenden Carlos Gardels væddeløbshest Lunatico fra de glade dage i 1930'erne.

Det er en duvende romantisk plade, hvor 'Tango Canción' med sin blanding af nostalgisk lyd og elektronisk cirkusstemning er et af de 'vildere' tilbud. Eksperimenterne bliver holdt i kort snor, mens bandoneonisten Nini Flores får lov til at folde sig ud.

Og dog. For er 'Lunatico' umiddelbart en regulær hommage til den klassiske tango, kommer den største energi og idérigdom fra den moderne vinkling. Både Calexico og Koxmoz giver deres besyv med til den gensidige genrebefrugtning, og at Ry Cooders 'Paris, Texas' har fået rollen at skulle fuldende tangodusinet er en lille genistreg.

I sin afbalancering af det moderne og mere end en smule nostalgisk respekt for traditionen er 'Lunatico' en luftig og sødmefuldt duvende musikalsk oplevelse. Det er easy tango listening. Det er tango uden jalousi. For klubkulturens cool tilgang har sine begrænsninger i forhold til tangoens oprindelige følelsesregister.

Tangoen har holdt flyttedag. Fra et skrammet dansegulv og skrattende højttalere til en lækkert indrettet storbylejlighed, hvor der rundt om kogeøerne bliver gået nynnende til fusionskøkkenet. Tangoen har overlevet. På de præmisser, der nu engang er. Og på en absolut behagelig måde.

ritzau

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere