Det enstonige og forudsigelige ligger Marianne Dissard fjernt. Ganske vist lyder hun introvert på sit debutalbum ’L’entredeux’, men ikke på nogen uinteressant måde.
Stemmen er sart og synger på fransk. Arrangementerne er transparente som silke, og hele udtrykket er personligt, men giver samtidig mulighed for, at man kan lægge det i det, som man er i stemning til.
Aparte
’L’entredeux’ er et aparte album, der stritter i mange retninger, men på grund af Dissards stemme ikke falder fra hinanden.
Franske chansons møder støvet amerikansk ørkenrock. Willie Nelsons band og gruppen Calexico er nogle af dem, Marianne Dissard spiller med.
Vokalens lavmælthed skaber en stemning af intimitet og nattemørke. ’L’entredeux’ er et møde med en slank og fin stemme, der har markant kropssprog.
