Popmusikkens historie byder på et enormt galleri af mærkværdige eksistenser, misforståede genier og skæve hjerner. Men meget få af dem besidder den holdbarhed, de amerikanske brødre Russell (den engang krølhårede sanger) og Ron (keyboardvirtuosen med den smalle moustache) Mael fra Sparks har. De slog igennem i 1974 med det sylespidse hit 'This Town ain't Big Enough for Both of Us'. Selv om de ikke just har været forvænt med kommerciel succes siden de tider, kommer her deres album nummer 20, der heller ikke er just lettilgængeligt. Tværtimod fortsætter Sparks med at overraske og vinde nyt terræn. På sidste udspil, 'Lil' Beethoven', der var lidt af et comeback, var brødrene langt inde i klassisk terræn, og denne gang tager de næsten skridtet fuldt ud, men bevarer dog guitarerne, der indimellem leverer næsten metalliske bredsider. Under den ironiske titel 'Hello Young Lovers' analyserer Ron og Russell kærlighedens indflydelse på vores liv i sange, der opfører sig som små uregerlige operaer og minisymfonier. I den indledende 'Dick Around' (endnu en prægtig titel fra de sjældent mindre end dobbelttydige brødre) tager de fat på forelskelsens indflydelse på ens eventuelle karriere. I en opsætning, Queen ville nyde, med højtflyvende herrekor. I 'Here Kitty', som kunne være skrevet af Brian Wilson og leveret af Beach Boys på et pompøst slot af sand, er det selvværdets sammenbrud i forsøget på at tilfredsstille kærligheden, der bearbejdes. Og i 'The Very Next Fight' introduceres vi for parforholdets evigt truende monotoni, mens den fine '(Baby Baby) Can I Invade Your Country' tager skridtet fuldt ud og ophæver kærlighed til krig og storpolitik. Alt sammen selvfølgelig iscenesat med strygere, piano og giftig humor i champagnebobler. Bedst er dog den perlende 'Perfume', hvori vore venner opremser en lang række kvinder og deres foretrukne parfume for endelig at erklære deres kærlighed til hende, der ikke har nogen på. Måske en overraskende ærlighed eller mere tvetydighed. I hvert fald indrømmer brødrene Mael i den dybt ironiske 'Rock Rock Rock' (hvis der er noget, dette ikke er, er det rock), at her er »a lack of passion/ a lack of commitment/ a lack of feeling«. Men det gælder nok lige så meget kærligheden som musikken på et umanerligt ambitiøst og helt igennem anderledes album fra nogle brødre, der ikke uden grund synger »we're up for a metaphor«. Fra Lille Beethoven og hans musikalske arvinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























