På coveret til Ice Cubes nye plade er Los Angeles' skyline i brand. Oppe i den flammerøde himmel sidder rapperen og kigger vredt ned. Hvem sagde Hollywood? Ja, Ice Cube, der ofte bliver kaldt gangsta-rappens fader, har været en tur forbi Hollywood. Flirten med filmen begyndte faktisk allerede tilbage i 1991, da Cube spillede over for Laurence Fishburne og Cuba Gooding Jr. i John Singletons ghettodrama 'Boyz N the Hood'. Siden da har han spillet med i utallige, ofte tvivlsomme film. Men nu er Ice Cube altså klar med sit syvende soloalbum 'Laugh Now, Cry Later', der skal vise, at han stadig er 'ægte', 'hiphop' og 'en af ghettodrengene'. Ice Cube er en legende i amerikansk hiphop. Han var en af de fantastiske tre - Dr. Dre, Eazy E og altså Ice Cube, der skabte rapgruppen N.W.A. i slutfirserne. Med hardcore voldsforherligende tekster som på nummeret 'Fuck tha Police' fik N.W.A. og dermed Cube tidligt ry som West Coast-hiphoppens konger. Cube gik solo og fik platinsucces med pladerne 'AmeriKKKa's Most Wanted' (1990) og 'The Predator' (1992) med kæmpehittet 'It Was a Good Day'. Han blev symbolet på en ung vred sort mand - ghettoens spokesman. Denne rolle er det vigtigt for Cube at komme tilbage til, selv om han nu er en voksen mand i slutningen af trediverne, der er på kindkys og krammer med folk som Jennifer Lopez og George Clooney og for længst har forladt barndommes hårde gade i South Central, Los Angeles. Den for hiphopstjerner så vigtige street credibility (slang for troværdighed på gadeplan, red.) genvinder Hollywoodrapperen med forbløffende held. For Cube går tilbage til rødderne som socialkritisk og politisk rapper. F.eks. i nummeret 'The Nigga Trapp', hvor han overlegent rapper hen over et klaverdrevet beat sådan her: »Recognize who's a hustler/ George W/ He's the one that's sitting back fucking ya'll/ With a big dick stuck in ya/ I'm from a place where the fucking Terminator is the governor«. Nu er Bush og Schwarzenegger selvfølgelig nemme at slå på, men Cubes kritik af ghettoens fastholdelse af dens fattige sorte befolkning er blændende og blæret. Og så har han to af enhver rappers vigtigste våben i orden: en god stemme og et flydende flow. Produktionerne står mere og mindre kendte hiphopproducere for med Lil Jon og Scott Storch i spidsen. 'Laugh Now, Cry Later' bliver en slags comeback, men Ice Cube burde havde luget ud i sit materiale. Pladen ender på 20 skæringer, hvilket er alt for meget, og flere er direkte ligegyldige. Numrene 'Why We Thugs', 'Go to Church' (med Snoop Dogg), 'Growin' Up' og 'The Nigga Trapp' skiller sig ud fra en ellers broget skare sange om, at man(d) burde ryge mere pot, og tøser burde ryste mere røv. Bla, bla, bla. Ice Cube er bedst, når han lever op til sit ry og ikke mindst sin forpligtelse som ghettoens og den fattige sorte mands fortaler. Alt det der hjernedøde festrap bør han lade de unge rappere om.