Rygter har i lang tid villet vide, at det glimrende, lille australske garagerockband The Vines var opløst. Angiveligt især fordi sanger Craig Nicholls uberegnelige temperament og hang til vold for to år siden fik bassist Patrick Matthews til at forlade den gruppe, der efter alle tegn at dømme var ved at skvatte helt sammen. Bedre blev det, da lægerne fandt ud af, at der faktisk er en grund til Nicholls humørskift, sangeren er nemlig diagnosticeret med Aspergers Syndrom (en mild form for autisme). Heldigvis talte rygterne ikke sandt, og The Vines er nu tilbage med deres tredje og bedste album, 'Vision Valley'. Selv om The Vines holder fast i rødderne med den primitive, punkede energi, er der større spændvidde i de 13 sange end tidligere. Melodierne er ganske enkelt bedre som i den næsten Blondie-indbydende 'Don't Listen To The Radio', det blide titelnummer, 'Take Me Back' med sin næsten rene country-feeling og 'Candy Daze' med en harmonifornemmelse, Beach Boys ikke ville kimse ad. Men den rå rock, der finder sin lytter uden omsvøb, er stadig i flertal. 'Gross Out', 'Anysound' og 'Fuk Yeh' er prima rocksange, der formelig strutter af selvtillid og råstyrke. Forløbet og den erklærede sygdom har påvirket Craig Nicholls tekster, der som eksempelvis 'Don't Listen To The Radio' handler om behovet for at finde sig selv og lukke alt andet ude. Inde i sig selv har sangeren fundet disse sange, der perler af energi og melodi.