0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kritik Tilbage til tresserne

Baby Woodrose har leveret en kraftpræstation af et rockalbum, som nu byder det helt store publikum op til dans.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Her kommer muligvis lidt af et chok: der findes faktisk anden dansk rock end det der Gasolin'! Et af de bedste bud er den københavnske trio, Baby Woodrose, hvis musikalske rejse begynder nogenlunde samtidig med Gasolins.

Forstået på den måde, at Baby Woodrose tager afsæt i den beskidte og psykedeliske rock, der trivedes i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne, da fire ungersvende på Christianshavn som bekendt kom til at tænde grillen med et par tønder benzin.

Stilsikkert, elegant og overlegent
At alverdens rockmusikere roder rundt i den tidslomme og andre af fortidens folder, er ikke den store overraskelse. Det er det derimod igen at opleve, hvor stilsikkert, elegant, melodisk sikkert og overlegent Baby Woodrose forvalter arv og inspiration.

På gruppens fjerde album er der en stærk kontrast mellem de selverkendende og lettere opgivende tekster i sange, hvis titler siger alt: 'Born To Lose', 'All Over Now' og 'Nobody Knows', og den ekstremt livskraftige musik. Som samtidig er kontrolleret og velspillet med enormt overblik af Baby Woodrose og en helt hoben velvalgte gæster.

'Love Comes Down' er mere kommerciel og tilgængelig end det tre år gamle og mesterlige 'Money For Soul'. Men samtidig er gruppens egen personlighed og det kolossale musikalske overskud trådt mere i karakter.

Syre på sukret pop
En sang som den sydende stofhyldest 'Chemical Buzz' med syret orgel af Martin Budde fra The Defectors kører sig selv op i et fejende crescendo, men holder hele tiden fast i sin lille poppede hundehvalp af en legesyg melodi. Konceptet med at hælde syre på næsten sukret pop fastholdes på den næste sang, 'Christine'.

På 'Growing Younger' med markant inspiration fra et psykedelisk hovednavn som amerikanske Love synger bandchef Uffe 'Guf' Lorentzen med en nyfunden ømhed, så armenes små hår rejser sig som diminutive kanyler. Som sprøjter ren skønhed ind i de knaldrøde blodårer.

Selv en fuldfed rocker som 'All Over Now' bugter sig ubesværet frem. Faktisk er der enorme mængder af hitpotentiale på 'Love Comes Down'. En kraftpræstation af et album, der fortjener at ramme stort og bredt. For Baby Woodrose er klodens lækreste rock-chic.

Aldrig har nogen danset så yndigt og sexet til tressernes rock, der til gengæld heller aldrig har lydt bedre og friskere end i Baby Woodroses tidsmaskine.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce