Sex, stoffer og rock & rul er, hvad Placebo altid har handlet om, siden trioen blev dannet i Storbritannien i midten af 1990'erne. Det vil sige hård sex, hårde stoffer og hård rockmusik tilsat et ordentligt lag giftig glam. Nogle gange har det været interessant at følge den androgyne, modebevidste sanger Brian Molko og et band, der har hentet musikalsk brændstof i både 1970'ernes glamrock og i de sene 80'eres hårdt spillende amerikanske grunge. Placebos seneste album, 'Sleeping With Ghosts' fra 2003, var dog noget rod. Ikke at publikum blev skræmt væk. Album for album har gruppen fået flere og flere fans, især i det sydligere Europa. Stadig seksualitet, misbrug og rockmusik På nyheden 'Meds' skærer bandet og deres franske producer, Dimitri Tikovoi, sangene mere rene end før. Den elektroniske eksperimenteren fra 'Sleeping With Ghosts' gentages ikke. Sammenspillet er ikke så krøllet. Og den seksuelle udstråling er mindre normbrydende end tidligere. Det er stadig seksualitet, misbrug og rockmusik, Placebo handler om. Men afhængighed er det gennemgående tema på 'Meds', hvor musikken er overraskende melodisk og handlekraftig. Parat til festival 'Meds' er et album, hvor Placebo lyder parat til at spille på de store festivaler. Musikken er ikke nyskabende, og teksterne er navlebeskuende, men begge dele virker. Dels fordi guitar, bas og trommer spiller med noget, der lyder som ny energi. Dels fordi afhængigheden af stoffer, nervepiller, sex og ikke mindst andres selskab formuleres i et klart sprog, selv om sangene handler om at være bunddesperat og slemt forvirret. Sådan er det allerede fra første sang, titelnummeret 'Meds'. »Baby, did you forget to take your meds«, klager Brian Molkos tvekønnede stemme tragikomisk og også så robust, at refrænet hænger fast. Overraskende udadvendt Bedst er numrene, hvor tempoet holdes i vejret som i den forpustede 'Drag' om altid at være bagefter og den voldsomme 'Broken Promise' om at ville hævne sig på den, der er gået. Når tempoet falder, tabes intensiteten, og det sker flere steder. Revolutionerende i den store sammenhæng er det ikke med et rockalbum, hvor musikken har teatralsk bismag, og teksterne kredser om angst og misbrug samt forsøg på at dulme begge dele med flere piller. Men i Placebo-sammenhæng er 'Meds' et overraskende udadvendt og klart udspil.