Når nu Al Agami har en af landets fedeste rapvokaler, fortjener hans røgede, robuste stemme at være omgivet af lige så god musik. Det var den også på hans debutalbum, 'Covert Operations' fra 1993, og på et par efterfølgende cd'er, hvor han arbejdede sammen med Thomas Blachmann og Remee. Men på Al Agamis første soloalbum i årevis bliver stemmen desværre ladt i stikken af både musikken og selve kompositionerne. 'Token Word' er som at høre en rap-musical, hvor der springes mellem stilarter fra blød r&b i 'Can't Stop Loving You' til kvik partyrap i 'Kwanto Kwesta' og videre igen til en teatralsk, klaverakkompagneret forestilling som 'Draw the Line'. Den manglende sammenhæng ville være til at bære, hvis musikken flød. Men det gør den ikke. Den humper, men kommer ikke ud af stedet. Er der ikke en ordentlig producer til stede til at tage over?
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























