0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mere Williams end Robbie

Det britiske idol er blevet voksen og lufter store kunstneriske ambitioner på homogent album, som dog i graverende grad mangler et hit.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dialogen med publikum fortsætter naturligvis på Robbie Williams nye og femte studiealbum. - Foto: Soeren Stache

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Robbie Williams er blevet voksen. Shit happens, ville han sikkert selv sige.

Med en af de karakteristisk affejende morsomheder, det britiske popidol ofte har det med at pakke sin musik og person ind i. Hvilket er en af grundene til, at Robbie Williams er et så fantastisk fænomen - tænk Dem lige en popstjerne, der kan det hele og oven i købet serverer det med - begavet - selvironi. Det er skisme ikke lige noget, man oplever hver dag.

Det andet kendetegn for den succesrige karriere, Robbie Williams har haft, siden han forlod boybandet Take That, er, at han konsekvent i sine sange har forholdt sig til sig selv som fænomen og person, ofte med både morsomme og selvanalyserende tekster til rådighed.

»Det er umuligt at lytte til en Robbie Williams-sang uden at få det indtryk, at nummeret er formet ud fra lytterens kendskab til sangeren«, som Paul Scott så sandt noterede i biografien 'Robbie Williams: Angels and Demons' i 2003.

Dialogen med publikum fortsætter naturligvis på Robbie Williams nye og femte studiealbum med den for en kunstner, der har gjort sine psykiske problemer til hvermandseje, indlysende titel 'Intensive Care'. I den sødt indsmigrende ballade 'Make Me Pure' funderer sangeren igen over sin egen rolle: »I mean every word and I don't mean a single one of them/ Oh, Lord, make me pure, but not yet/ Tell a joke/Tell it twice/ If no one else is laughing then why am I?«. Tja, hvorfor mon?

Først og fremmest popsanger
Det fromme ønske om ikke at blive alt for ren og pæn - endnu - kan man kun dele her fra sidelinjen. For selv om det klæder Robbie Williams, at stå med et langt mere helstøbt album end det tre år gamle 'Escapology', så mangler han i graverende grad et hit. Williams er og bliver til trods for sine ambitioner popsanger. Og måske tidens bedste af slagsen. Men popdyret lever altså af hits, og det bliver ikke mæt af 'Intensive Care'.

Så hjælper det ikke så meget, at intellektet - ja, fanme så! - humoren, den følsomme sjæl og de trætte ører, sagtens kan finde meget at glæde sig over. Der er fint sansede og flotte sange om Døden ('Advertising Space' og 'Please Don't Die'), begavede bagateller ('Sin Sin Sin' og 'The Trouble With Me') samt smukke solstrejf ('King Of Bloke And Bird').

Men sensationen mangler og udgøres hverken af den slet ikke helhjertede eller fængende reggaeflirt 'Tripping' eller den blodfattige, men bralrende rocker 'A Place To Crash', der lyder som AC/DC til Melodi Grand Prix. Skrevet på en anden måde, er der ikke meget til klassiker-kataloget at pille ud fra 'Intensive Care' og det er i sagens natur et problem på sigt for en stadionsanger som hr. Williams.

Han står i det for en popstjerne med appel til de yngste så klassiske dilemma mellem at fortsætte som hidtil eller komme videre, følge sin egen alder og kunstneriske ambitioner. I mangt og meget er dilemmaet fint forløst i det nye makkerskab i sangskrivning og produktion med Stephen Duffy. Albummet er lyst, lækkert og indeholder mange af britisk poprocks dyder.

Men voksne Williams savner altså roden Robbie til lige at give den lidt selvtilfredse pænhed et ordentligt los i rumpen og fyre noget skamløst underholdende lir af. Det må desværre vente til koncerterne. Eller også må vi overlade det til Robbies amerikanske konkurrent til den ledige trone som konge af pop, Justin Timberlake.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere