OPLYSNINGER OM bandet er sparsomme. Dr. Dog er hjemmehørende i udkanten af Philadelphia og har intet at gøre med den serviceorienterede californiske kæledyrsklinik af samme navn. Ud over musik opgiver de at være interesserede i udendørsliv og grønsager. Ingen af delene præger dog udpræget gruppens tredje album, 'Easy Beat'. Lyden af et band fanget i et pulterkammer fyldt med charmerende, gammelt skrammel og optageudstyr fra et gammelt Legoland. Sangene er et pudsigt paradoks. Både 'The World May Never Know' og 'The Pretender' kunne i hænderne på mere regelrette rockborgere være stadionslagsange. De har alt, hvad der skal til. Stærke riffs, gode omkvæd og en udpræget sans for de britiske kneb som lanceret af Beatles og Blur. Titelnummerets guitar er en ren hyldest til George Harrison - krydret med Julemandens klokkeværk. Kimen til storslået pop produceret og torpederet af en skæv ged. Spillet af, hvad der lyder som en håndfuld udpræget afslappede typer, småhysterisk skrålende om kap med deres morgenhår i et kosteskab. Når man lytter til 'Easy Beat' lander man et uhøjtideligt sted mellem forlystelse og fordybelse.