»MÅ VI SÅ LIGE få et stort, bredt, internationalt publikums opmærksomhed«, synes de fire spillegarvede danske fyre i Warwick Avenue at kalde højt med debutalbummet 'Let It Out'. Og der er da chance for, at Warwick Avenue om et øjeblik står i en eller anden metropols megastore og signerer cd'er for folk, der har lært de fængende refræner og den store, glansfulde lyd at kende i radioen. Men der er nu også en risiko for, at publikum taber interessen, inden bandets ambitioner om et gennembrud er indfriet. Man skal nemlig ikke høre så meget af 'Let It Out', før ørerne glider af, og interessen lister sig et andet sted hen. Forbi Warwick Avenue og videre til noget mere originalt. Ikke at kvartetten ikke kan håndværket og rockhistorien helt igennem. Men generelt er der noget irriterende forudsigeligt over debutens 10 charmerende sange. Hverken sammenspillet, de kompositoriske strukturer eller teksterne byder på overraskelser. Og sangeren Jakob Illeborgs lidt fade stemme kan ikke tilføre lyden ekstra mystik eller drama. Det er for eksempel tydeligt i 'Beautiful', hvor både teksten og stemmens higen minder om Suede for et tiår siden uden at eje den britiske gruppes daværende tvetydighed.