ISLANDSKE Without Gravity lever fint op til navnet. En hviskende og yndefuld kvartet, der gør, hvad den kan for at have så lidt som muligt med tyngdekraften at gøre. Sangeren Karl 'Kalli' Henry klager og vånder sig let på tå, mens Konrad W. 'Konni' Bartok kæler forsigtigt for cowboyguitarens pedalstål. Lo-fi med inderlighed på plakaten. Slægtskabet med norske Thomas Dybdahl er åbenlyst. Også lidt for åbenlyst, når man tager i betragtning, at Dybdahls vovemod, originalitet og vokale intensitet er de tre kvaliteter, Without Gravity ikke har. Without Gravity er så at sige Dybdahl uden himmelflugt. Til gengæld har de en roots-relateret jordforbindelse, de bl.a. på 'Been Let Down' viser sig at kunne drage stor fordel af. I den anden ende af spektret ligger den døsigt-elegiske hymne 'Beautiful Son', der med svale strygere og engleklimprende guitar bevæger sig langt ind på Dybdahls territorium. Der er såmænd nok også plads til to. 'Tenderfoot' er måske nok mere tidstypisk end original, men til gengæld i bund og grund et yndigt og yderst behageligt bekendtskab.