LÆG ørerne tæt ind til Pernille Gunvads debutsange, og de foruroligende stemningsskift bliver tydelige. Bare sådan hørt ud i stuen og lidt på afstand er det derimod svært at fange dybden af teksterne og forskellen på melodierne. Gunvad har kaldt sit album 'Fire', men det lyder ikke som den voldsomme, indre brand, hun synger om i titelnummeret. Hendes sange brænder som forsigtige flammer. Det skyldes både, at melodierne ligner hinanden lidt for meget, og at Pernille Gunvad synger fint og rent, men også en lille smule introvert. Ensformigheden brydes dog af små, fine detaljer, når en banjo pludselig spiller ind, når der går knitren i programmeringen, og når den blide korsang letter og blafrer som sommerfugle omkring en busk. Nogle bedre melodier og lidt mere temperament i stemmen ville fremhæve talentet.