Navnet er Dissing. Fornavnet er dog ikke Povl, men Rasmus. Hvor Povl Dissing alle dage har været en halsstarrig starut, er originalitet ikke det mest iøjnefaldende ved Blændværk, som sønnen Rasmus Dissing er forsanger i. Til gengæld er bandets debut præget af soliditet fra omslaget med de flotte insekter til lyden af et tæt sammenspillet band med en velvoksen, slagkraftig og meget klart defineret rocklyd. En karakteristik, som også passer på Rasmus Dissings vokal, hvis man tilføjer den passion, som i glimt løfter Blændværk over det funktionelle. Guitaristen Thomas Holt er sangskriveren. Kontant mainstream med danske tekster, der gør et behjertet forsøg på at kondensere, men ikke undslipper de forudsigelige rim og det tematisk monotone. I ét væk giver fortælleren sig hen. Står og falder, mens rus og kys og kærlighed kommer og går. 'Aldrig som os' byder seriøst ind på et hit og på 'Små eksplosioner' er der tegn på spirende vokseværk i sproget og mere dissingsk snørkel i vokalen. Men ellers er der lidt for meget »følelsernes magt«, »to som elsker hinanden« og »endnu en nat endnu et savn« til, at Blændværks sange kan vriste sig fri af kærlighedens klichéer. Måske er Blændværks problem, at man prøver en tand for hårdt på at skabe begavet og passioneret danskrock. Slappede man lidt af, ville man måske få at høre, at det er noget mere personligt, der står derude og halvvejs overdøvet banker på Blændværks dør.