Det er de små ting, der optager duoen Laura Illeborg og Jens Lysdal. De små længsler, duften af bittersød fortrydelse og syrener. Og så lidt flere længsler. De er da vist poesibogens hængsler. Stemmerne er lyse, danske, hverdagsagtige. På omslaget sidder de to hovedpersoner i en sort lædersofa i et hvidt rum. Som musikken forklædt som voksenkedelige. Men efterhånden træder detaljerne i musikken stærkere frem. De små rim spænder ikke sproget unødvendigt, men får sin egen stille, simple sødme fra en sikker sproglig rytmesans. Lidt for sjældent slår det spjæt: »Jeg kørte hjem på cykel ond i sulet/ noget sad i klemme/ vist et sted i hjulet«. Arrangementerne er rolige og kønne. I det rene hvide rum er der god plads til, at signaturinstrumenter kan sætte sit præg. Især Dan Hemmers orgel møblerer rummet, så det får tiltrængte farver. Dog ikke helt nok, synes jeg. Der er noget udsøgt over de stilfærdige anslag og de klare detaljer i 'Hjertekamre'. 'På må og få' og 'Mens jeg kører' har ligefrem afhængighedsskabende kvaliteter. Men selv her betyder fraværet af kontrast mellem de to ikke rasende markante stemmer, at det ferske ligger og lurer. Småt er smukt. Men måske behøver det smukke ikke være helt så småt.
Små hjerter
Lyt til artiklen
