Det er ikke så lidt af en drømmebesætning, Mark Lanegan kan mønstre på dette sorte skib af et rockalbum: P.J. Harvey som gæstevokalist i to sange ('Hit The City' og 'Come To Me'), Greg Dulli, Josh Homme og Nick Oliveri fra Queens Of The Stone Age samt Izzy Stradlin og Duff McKagan med fortid i Guns n' Roses. Navne, der antyder, at noget særligt er på færde. Det er nu ikke derfor, man roligt kan investere i 'Bubblegum', også selv om man kun har tænkt sig at erhverve et rockalbum i år. Albummet er nemlig det hidtil bedste fra mørkemanden Lanegan, der sideløbende med sin fortid i det oversete grungeband The Screaming Trees, og senere i Queens Of The Stone Age, hermed har udgivet seks soloplader. I et whisky-sløret og cigaretplettet univers et sted mellem Nick Cave, Leonard Cohen, Jim Morrison og Rolling Stones leverer Mark Lanegan fremragende sange som 'Strange Religion', 'When Your Number Isn't Up', 'Sideways In Reverse', 'Come To Me', morderhymnen' Wedding Dress' og 'Metamphetamine Blues', som Keith Richards temmelig sikkert gerne havde sat sin signatur på. Men nu er det altså Mark Lanegan, der har sangene og teten. Fra at være en fremragende vokalist fra undergrunden med stærke venner i musikmiljøet, risikerer han at træde helt frem i frontkæden med dette fortrinlige udspil med sin nattesorte stemning af nedtonede sange med loops, indtrængende spil og fine samplinger. Stoffer, sex, død, vold, kærlighed og mørke, mørke, mørke. Sort og stort.