I guder, hvor vi trænger til hende! Angie Stone. En dejlig varm kaffekande med et stærkt og godt krydret bryg af inspiration, kærlighed og sensualitet, der kan få os til at finde fodfæste i det mudderbad, som udgør den danske muld i denne regntid. Heldigvis er den såkaldte 'first lady of neo soul' tilbage med sit hidtil bedste album, 'Stone Love' og koncert i næste uge her i Vandland. Elegant kommer hun svævende med hyldesten til det langvarende kærlighedsforhold 'I Wanna Thank Ya' med supercool og knastør rap af Snoop Dogg. Sangen snor og bugter sig hen over silkelagenerne som et legesygt strømpebånd med lyst til at binde sløjfer om alt, hvad der stritter og strutter på os og forføre hele baduljen. Endnu hedere bliver det - fortsat naturligvis uden at forfalde til platte sjofelheder - i 'My Man', en duet med engelske Floetry, hvorfra vi glider over i den smukke ballade 'U-Haul', skrevet og produceret af kollega Missy Elliott. En hymne til det forhold, man skulle have fået røven lettet fra for længe, længe siden: »I should have left your ass long time ago/ I was too scared to be on my own«. Smukt forløst af Angie Stone, der rager op over sine syngende soulsøstre som en vis og moden kvinde uden plads til pral, pladder eller almindeligt bullshit. Heldigvis kaster Angie Stone sig selv og sin store stemme ud i endnu en ballade 'Stay For A While' med Anthony Hamilton, inden hun endelig inviterer os indenfor i det, der egentlig er dette albums naturlige nabolag 'Lover's Ghetto'. Her er blæsere og en dejlig atmosfære af retro-soul i et kælent sommerarrangement. Sandelig om Angie Stone ikke kigger tilbage på 1970'ernes soul igen på 'That Kind', et storswingende nummer med vokal hjælp fra legenden Betty Wright, som tidligere i år gjorde sig bemærket som komponist for unge britiske Joss Stone, der ikke er familie med Angie. Og dog. Det er vi alle. Alle os, der har brug for denne prægtige soulmama i denne kolde sommer.