Cohen ville sige tak

Mange har lagt hjerte og arbejde i cd'en 'På danske læber' blandt andet Steffen Brandt, der synger sammen med Tina Dickow på 'Hallelujah'. - Foto: Thomas Borberg
Mange har lagt hjerte og arbejde i cd'en 'På danske læber' blandt andet Steffen Brandt, der synger sammen med Tina Dickow på 'Hallelujah'. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Leonard Cohen på dansk??? Kan man virkelig det? Både oversætte og fortolke en kunstner, der har en så urørlig og agtet position i rockhistorien? En kunstner, som har været genstand for næsegrus beundring i årtier og generationer? Og i høj grad har været det på grund af den musiske kraft i sin poesi og den ejendommelige poesi i sin musik? Det kan man godt. Muligvis skal der et vist mod til. Men det er jo - heldigvis - ikke mod på at gennemføre store ideer, som dansk rockmusiks 39-årige, cerutrygende, kvalitetsbevidste altmuligmand Nikolaj Nørlund mangler. Når han før foruden at indspille sine egne sange for eksempel har fortolket Michael Strunge, produceret et nyt kuld af gode danske musikere, hjulpet Niels Skousen med at tage sig sammen til et vellykket comeback og grundlagt pladeselskabet Auditorium, vover han selvfølgelig også at være musikalsk kaptajn på en kærlig, dansk hyldest til den nu 59-årige canadier Leonard Cohens værk. Og han er sluppet godt fra det sammen med blandt andre produceren og musikeren Anders Dohn, der står for 11 af de 16 oversættelser på albummet, der har fået titlen 'På danske læber'. En god grund til at nærlytte Cohen på dansk er netop oversættelserne, der er loyale og samtidig så poetiske, at ham den uforbederligt mørkt syngende halvtidsmunk ovre i Canada ville være både rørt og stolt, hvis han kunne forstå dem. Det er et dansk, der fremhæver Cohens styrke som musikalsk digter, og viser, hvor sort og saftigt han har fat om kærligheden og kønnene i sit sprog. Udvalget af sange spænder over hele Cohens 36 år lange pladekarriere, og de danske fortolkere har en tilsvarende spændvidde. Fra dansk beatmusiks erfarne originaler Povl Dissing og Niels Skousen til Ulla Henningsen, Steffen Brandt, Allan Olsen, Jens Unmack og unge talenter som Lise Westzynthius og Martin Ryum. Man kunne nævne mange, man gerne ville have hørt, men udvalget af fortolkere er så bredt, at man i sidste ende først og fremmest savner én stemme. Nemlig Leonard Cohens. Og hans fravær råder man jo let bod på. Enten ved at gå i egen pladesamling. Eller ved at låne og købe sig frem. Der er dog nogle af danskerne, der slipper mindre heldigt fra at give idolet en højlydt kærlighedserklæring. 'Din Gamle Blå Frakke' ('Famous Blue Raincoat') bliver manieret i munden på Pernille Rosendahl og Swan Lee. Claus Hemplers 'Alle ved besked' ('Everybody Knows') er trofast, men har en teatralsk tone for meget. Duetten mellem Camilla Munck og Martin Ryum i 'Du ved hvem jeg er' ('You Know Who I Am') afslører, at det er Ryum, der har den interessante stemme af de to. Og det virker unødigt krukket, at 'Jeg er Din Mand' ('I'm Your Man) hviskes af en lys kvindestemme - Henriette Sennenvaldts. Hun er sanger i Under Byen, der har valgt at oversætte selv og i øvrigt byder på en meget personlig og også noget kunstfærdig fortolkning, hvor strygere og strenge holder så meget igen, at melodien næsten bliver væk. Og det er jo ellers gode melodier, Leonard Cohen finder på. Som for eksempel 'Hallelujah', der åbner det danske album og er en af komponistens mest kendte sange. Steffen Brandt har oversat, og han viser, hvor varmt og rundt han kan synge, når han har lyst. Og så er han i godt selskab. Dels med Tina Dickows tindrende vokal. Dels med musikere som elguitaristen Rune Kjeldsen, kontrabassisten Lennart Ginman og slagtøjsspilleren Sara Indrio. De musikere og bl.a. også trommeslageren Tomas Ortved og pianisten Søren Kjærgaard er albummets gennemgående band. Det er også nogle af dem, som spiller med på cd'ens højdepunkter, der synges, så man segner og siger tak. Jens Unmacks 'Minder' ('Memories') og Nikolaj Nørlunds 'Pergament Hotel' ('Paper Thin Hotel') er begge komponeret af Cohen i samarbejde med Phil Spector til albummet 'Death of a Ladies Man' fra 1977. De danske arrangementer er i Spectors ånd et brus af strygere, tangenter og vidunderligt højt driblende Ortved-trommer. Den sidste indlysende rigtige fortolkning står Povl Dissing for. »Som en fugl på en snor. Som en fuld i nattens kor. Har jeg gået min helt egen vej«, slingrer han i sin udgave af 'Bird On A Wire' med en stemme, der har sit helt eget smukke, vaklende tråd. Og lige så unik som Leonard Cohens.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her