Begge har for længst vist deres værd. Både som solister, gruppeledere og ikke mindst som katalysatorer, producere og sangskrivere for andre, er Thomas Troelsen og Remee stjerneskud på den aktuelle musikhimmel i Danmark med højt internationalt format. Derfor er forventningerne til deres samarbejde naturligvis på niveau med dem, vi har til sommeren. Noget med, at få Grauballemanden genoplivet og placeret som livredder på Bellevue, Rundetårn smækket oven på Himmelbjerget og en revitaliseret Holger Danske ind på landsholdets afbudsramte 'maskinrum' til EM. Men som vi alle ved, er glæden over den danske sommer temmelig ofte størst på forhånd. Sådan forholder det sig desværre også med Remee & The Midas Touch, projektet med Thomas Troelsen. Ganske vist indleder d'herrer selvsikkert ved i første linje at erklære: »we live in the future«. Det er svært at argumentere imod. For siden sin tid som rapper og midtpunkt i den om ikke geniale, så i hvert fald tidssvarende trio, Sound Of Seduction, har Remee (Mikkel Eemer Sigvardt) udviklet sig til en af de mest centrale skikkelser på den moderne musikscene. Han har udfoldet sit enorme talent med Blachmann Thomas, S.O.A.P., Miss Mukupa, Caroline Henderson, James Sampson, EyeQ, Stina Stina, komponeret musik til film og tv samt på det seneste leveret megahits som Christina Miltons 'Superstar' og Bent Fabrics 'Jukebox'. Med andre ord taler vi om en hitmager med en helt usædvanlig tæft. Det samme er Thomas Troelsen, sanger, sangskriver og producer i Superheroes. Han har vist sit store værd for blandt andre Junior-Senior, Darleens og ikke mindst Laust Sonne og Dear, hvis formidable album, 'Billy B' ikke mindst skyldtes Troelsens indsats som medproducer. Resultatet af det, der mest af alt lyder som et uforpligtigende frikvarter mellem de to naturtalenter, er en halv times festfyld og blank overflade. Fra den funket, elektroniske 'We Live In The Future', går det i starten hæsblæsende videre til den Michael Jackson-inspirerede diskobasker 'I'm On Fire', rockeren 'No 1' og 'S.T.R.E.E.T.' med hip hop, håndklap og velsmurte beats. En central kvartet med hitmuligheder, men som dog med undtagelse af 'I'm On Fire' ikke helt ringer med de to herrers bedste udspil. Vi er i afdelingen for let sommerunderholdning, som i eksempelvis 'On The Moon' dog rykker effektivt igennem og rammer dansegulvet i hjertet på 'We Love To Boogie'. Linjerne: »This studio Thomas and me/ got this incredibly chemistry/ yeah/ I believe we're on to something/ we' re on to something«, er dog ikke helt sande. Man mangler hele tiden lige det sidste, hvilket omvendt naturligvis er grunden til, at 'Fast Moving Consumer Good' netop er uforpligtigende og pjanket. En fin halv time, som man roligt kan smide i strandtasken og danse til i solnedgangen med kulørte drinks inden for rækkevidde. Men desværre ikke et magisk hitalbum med de gyldne kvaliteter af smuk, tidløs og formidabel popmusik, man havde stukket snorklen op af andedammen for at finde.