En forbløffende talentmasse var åbenbart komprimeret i Fridge. Først gik Kieran Hebden selv og lavede under navnet Four Tet cd'en 'Rounds', der kom i fjor og var en af de mest åbne og opløftende elektroniske plader, jeg har hørt længe. Nu kommer så Fridge-makkeren Adem og har lavet 'Homesongs', der er nøjagtig lige så god, men musikalsk befinder sig et helt andet sted. Måske. 'Homesongs' ligger umiddelbart nærmere folkemusik. Vel at mærke af den slags, hvor musikkens og musikerens personlighed synes at definere sin egen lille subgenre. Som en Nick Drake, en Ron Sexsmith eller en Will Oldham. Adem ligner imidlertid kun sig selv med sin lidt knirkende stemme og sin forkærlighed for at lave diminutive dagligstuehymner, der lige så stille som ubønhørligt borer sig ind i hjertekulen på lytteren. Mest opsigtsvækkende er 'These Are Your Friends', der efterhånden skruer sig op i en brusende gentagelse af hverdags-mantraet »everybody need some help sometime«. Men fra mindste akkord til surrealistisk artwork er 'Homesongs' en lille åbenbaring. Hjemmeteknologi, harpeklimpren og Bob Dylans mundharmonika siger goddag. Folkemusik? Både og. 'Homesongs' er lige så lidt støvet som 'Rounds' er technokølig. Lige under overfladen er de tilsyneladende diametrale modsætninger Four Tet og Adem intimt beslægtede. Krydsbefrugtede i blid varme, ikke-påtrængende inderlighed og en luft så musikalsk ren, at den ikke kan købes for penge.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce