Politisk musik kan være svær at slippe af sted med i dag. Hvis man synger i slogans, føler folk, at man stopper dem noget i halsen, hvis man vælger subtile formuleringer, høres der måske slet ikke efter. Den tyske kvartet Lali Puna har valgt en tredje vej: Markant omverdens- og samfundskritiske ordsalver afsunget i et diskret toneleje. {lsquo}Don't let Arnie be our last hope'. Eller 'They spend your money on mini-nukes'. Se, det er jo ganske markante politiske udmeldinger, men når de kommer fra Valerie Trebeljahrs kølige stemmelæber, så virker de umiskendeligt behagelige og imødekommende. 'Faking The Books' er Lali Punas tredje album, og vi befinder os inden for indietronicaen: Elektronisk knitterstads og grooves parres med bas, trommer, gnistrende huggede og forsigtigt kærtegnede guitarer samt ældre, ædle synthesizere. Sangskrivningen er typisk tysk alternativ rock/pop i al sin melankolske elegance, og arrangementerne svinger sig kreativt, ikke lammende originalt om Trebeljahrs elektroniske blues for en vaklende verdensorden, en skævvreden globalisering og vore vingeskudte demokratier. Det kunne være nemt at ignorere budskaberne pakket ind, som de er, i smukke svale melodier, men der gemmer sig en svært afviselig insisteren i Trebeljahrs røst. Og, åh jo, så rummer 'Faking The Books' også ti banalt fremragende sange. Tekster eller ej.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























