Det er ikke så let at vide, hvor Grand Avenue egentlig strækker sig. Men hvis vi gætter på, at den gennemskærer det musikalske terræn mellem britiske Coldplay og amerikanske Counting Crows, er vi vist ikke helt galt orienteret. I hvert fald har gruppen en lyd, som fans af Coldplay vil nikke genkendende til og sanger Rasmus Walter-Hansens melankolske røst godt langt fremme i lydbilledet bringer Adam Duritz fra Counting Crows. Med en inspiration fra den amerikanske vestkyst, country og britisk tristesse er Grand Avenue i hvert fald ikke den vej, de fleste unge danske rockbands, drøner udad. Og det er så afgjort en af den velspillende kvartets styrker. En anden er den sikre tæft for den gode melodi, der præger debuten. Desværre er Grand Avenue så vilde med den gode melodi, at de stort set spiller den igen og igen gennem hele albummet. Som derfor er en lidt ensformig affære uden den helt afgørende personlighed, der kunne bryde den lidt pæne og sterile overflade og kræve lidt mere end bare genkendende nik af lytteren. Hvilket dog ikke overskygger det faktum, at Grand Avenue har begået en stilsikker og lovende debut.
Ad nye veje
Lyt til artiklen
