Hvor mon man kan finde Santiago? En lokalitet, der at dømme efter det andet og glimrende album med danske Wynona, må besidde en ro, vi nok alle kan trænge til at støde ind i. Tja, præcis som i eventyrerne kan vores eftersøgning tage sin begyndelse ved verdens ende. Eller som Camilla Munck synger i titelnummeret med en af de mest fortryllende og dragende stemmer i dansk musik: »Been a long time coming, but I know that I'll/ be at the end of the world one day/ sail away«. Med andre ord er den eksotiske lokalitet ved navn Santiago formentlig inde i os selv et sted. Men med Wynona som ledsagere er det unægtelig lidt lettere at finde sjælefred end ellers. På den gamle gård Backegården langt ude i skovene ved Gräsholma i Sverige, hvor pladen er indspillet, har gruppen åbenlyst fundet sin egen balance. Hvor debuten 'Lost Hill' var lidt af en stivbenet stiløvelse for alle, der har oplevet Wynona live, folder den varme lyd af bandet sig langt mere livagtigt ud. Knirkende som en gammel gyngehest i starten, javist, men vi kommer af sted og Wynona holder sikkert i tømmerne, mens det vi rider længere og længere ud i det ukendte vildnis i tusmørket. Med mandoliner, melodika, pedal steel og banjo er dette enkel, skramlende country med knaster fra præriehyttens uslebne vægge. Men det er også smukt svungne melodilinier med pulserende atmosfære og et skævt, melankolsk ekko fra Cowboy Junkies og Tindersticks. Uanset hvor 'Santiago' ligger, er det et rart sted at lade tankerne flyde.