Den rene lyd af Chicago

Lyt til artiklen

Mens vi venter på dvd-udgaven af musicalen 'Chicago', kan man altid fornøje sig med soundtracket, der følger lige i hælene på Rob Marshalls Oscar-slugende filmatisering. Ydermere rummer cd'en fra Sony det ekstra raffinement, der kaldes ConnecteD Technology, og som kan hjælpe én ind til en hjemmeside med optagelser fra filmens produktion. Men det primære er John Kanders klassiske originalmusik, der er suppleret op med Danny Elfmans supplerende musik til filmversionen - på cd'ens udvalg indskrænker det sig til to numre 'After Midnight' og 'Roxie's Suite'. Om det swinger? Ja, det gør det. Med undtagelse af et nummer som Cell Block Tango (He Had It Comin'), som er rappet op, er vi stilistisk trådt tilbage i 1920'erne, og dagens fodformede fodbeklædning er udskiftet med blanke laksko. Flere numre har med tiden fået status af ørehængere i showbiz- og musicalgenren, f.eks. 'And All That Jazz', der indleder, 'Razzle Dazzle' og 'Nowadays'. Det er filmens visuelle side, præstationerne på begge sider af kameraet: klipningen og belysningen - og så de syngende stjerner (Catherine Zeta-Jones, Renée Zellweger, Richard Gere og Queen Latifah), der bærer 'Chicago' igennem i biografen. Hørt uden billedernes assistance er man tilbøjelig til at opfatte Kanders musik, den rene musik, som et vedhæng til begivenhedernes gang, en slags andengeneration-Gershwin, hvad Kander også rent faktisk er: Han er født i 1927 og huskes i dag for sin musik til 'Cabaret', 'New York, New York' og så - selvfølgelig - 'Chicago'. Især for musicalsfans, der kan klare sig uden en billedside.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her