Debutalbummet 'Tracks' er gennemsyret af en charmerende melodiøsitet, en rastløs kombinatorik og en computeriseret kompleksitet nede i detaljen. Men selv om den 23-årige elektroniker er funderet i laptopgenerationens mikrotilsnitninger af lyd, så er hans electronica alligevel ganske åben udad mod andre genrer og tilgængelig i al sin liflige variation: Det ene øjeblik ruller en livsalig trommesolo hen over programmeringerne, det næste lægger et jazzet groove ryg til guitarakkorder, vibrafonklingende soli og smukt bølgende melodier. Dernæst kaster Pflum sig over komplekse beats, der vækker mindelser om Autechre, og så maler han melankolske harmonier med farver fra Boards of Canada. Humor savnes der heller ikke. Hans opbremsninger af numrene og hans breaks - med brug af hyletoner såvel som panfløjter - er både opfindsomme, elegante og gerne morsomme. Et par steder nærmer melodierne sig klicheer, og Pflum kan også sagtens vokse som komponist. Men hans vidtfavnende ideer og lyshjertede melodiøsitet samler sig 'Tracks' igennem til charmerende helheder.
Romantiker, legebarn, teknokrat
Lyt til artiklen
