Hørt i sammenhæng er det et ordentligt søslag, og man kan godt få fornemmelsen af, at Vandborg er ude på at sænke alle sine slagskibe. Men hver for sig er mange af sangene holdbare, veludførte og båret af noget, der lyder som god gammeldags spille-glæde, selv om den nybagte solist mangler det indlysende hit, der givetvis kunne have fået også de store selskaber til at interessere sig for et modigt og stærkt varieret udspil. Vovemod, vildskab og store ambitioner bør belønnes, og den alsidige Mika Vandborg, der har spillet med så forskellige navne som Gnags, Dicte, Kasper Winding, Camille Jones og Mark Linn, er en velkommen og stærk fribytter på det øde hav.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























