Og det er musik, hvor fokus hele tiden skifter: det ene øjeblik en diskussionsklub for virtuelle trommeskind, det næste et ekkoende himmelrum hørt gennem vand, så en snurrig melodi i fri dressur over en bund af..., er det et frøkor halet gennem en vocoder? Nu indfanger Rost Pocks også Mouse On Mars i deres bedste periode, de første år fra 94-97, hvor Andi Toma fra Düsseldorf og Jan St. Werner fra Köln skabte deres mest ubesværet elastiske og alligevel dybt ambitiøse programmeringsgymnastik. Albummet rummer deres fem første 12-singler, hvor de trodser meningsfyldte genrebetegnelser (ikke post rock, men rost pock bestøvet af dub, drum'n'bass, techno, ambient) og ikke mindst ideen om at nytænkning skal være utilgængelig ...
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























