Og det er musik, hvor fokus hele tiden skifter: det ene øjeblik en diskussionsklub for virtuelle trommeskind, det næste et ekkoende himmelrum hørt gennem vand, så en snurrig melodi i fri dressur over en bund af..., er det et frøkor halet gennem en vocoder? Nu indfanger Rost Pocks også Mouse On Mars i deres bedste periode, de første år fra 94-97, hvor Andi Toma fra Düsseldorf og Jan St. Werner fra Köln skabte deres mest ubesværet elastiske og alligevel dybt ambitiøse programmeringsgymnastik. Albummet rummer deres fem første 12-singler, hvor de trodser meningsfyldte genrebetegnelser (ikke post rock, men rost pock bestøvet af dub, drum'n'bass, techno, ambient) og ikke mindst ideen om at nytænkning skal være utilgængelig ...