Titlen på det afsluttende nummer, 'Lost On The Wrong Road', er både betagende og betegnende for Lee Hazlewoods egen opfattelse af den lange omvej, hans karriere har taget frem mod den pludselige anerkendelse og berømmelse i moden alder. Den blødt rustne stemme er stadig intakt i sit whiskybad, viser beretningerne mellem de ulyksalige sange fra antihelten Hazlewood, som i en forunderlig version af 'As Time Goes By' springer ud som crooner.