Titlen på det afsluttende nummer, 'Lost On The Wrong Road', er både betagende og betegnende for Lee Hazlewoods egen opfattelse af den lange omvej, hans karriere har taget frem mod den pludselige anerkendelse og berømmelse i moden alder. Den blødt rustne stemme er stadig intakt i sit whiskybad, viser beretningerne mellem de ulyksalige sange fra antihelten Hazlewood, som i en forunderlig version af 'As Time Goes By' springer ud som crooner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Portræt: Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























