0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

For få oaser

Endnu en omgang stenhård, pågående, men også enkel og melodisk ørkenrock, hvor der eksperimenteres på livet løs. Nogle gange heldigt.

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ud af de steghede ørkener i Californier voksede i 1990'erne bandet Kyuss som en skæv palme, i hvis skygge man kunne indtage knastørre og alligevel sært syrede frugter. En flimrende hallucination af stenhård rock, i en knækkende tør produktion og sange om alverdens stoffer i farver. Bandet er i dag en legende inden for den såkaldte stenerrock, hvis navn vel sådan set taler for sig selv.

Da Kyuss fadede ud som en storm i ørkenen, lod bandets to ledere, guitaristen Josh Homme og bassisten Nick Oliveri, en ny og måske lidt pænere plante skyde op - Queens Of The Stone Age. I år 2000 udsendte stenalderens dronninger album nummer to, 'Rated R', og bjergtog mange.

Stenerrockens svar på Nirvana var ankommet og fik ligefrem et stort hit med 'Feel Good Hit Of The Summer' - en melodisk opremsning af stort set alle tænkelige stimulanser.

Siden er Queens Of The Stone Age i den grad blevet toneangivende ved rockens hof, at store navne som Dave Grohl (eks-Nirvana og nu leder af Foo Fighters) og Mark Lanegan fra et andet grungeband, The Screamin Trees, er indgået i kvartetten.

Resultatet er blevet endnu en omgang stenhård, pågående, men også enkel og melodisk ørkenrock, hvor der eksperimenteres på livet løs. Nogle gange heldigt - eksempelvis i den lange 'God Is In The Radio', hvor bandet med Lanegan som knastør vokalist formår at blande ZZ Top og electronica!

Også klare rene rocknedslag som det syrede bolsje 'Another Love Song' med flydende tresserorgel, 'No One Knows' og 'Hangin' Tree' er velkomne små oaser i det, der ellers virker lidt som en ørkenvandring af uinspirerede sange fra venstre hånd.

Stil har Queens Of The Stone Age rigeligt af i bestræbelserne på at være koncentreret og kontrolleret psykedelisk rockband fra tegneserieland, men denne gang overskygger stilen de fleste af sangene.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere