De fem mekanikere arbejder ivrigt - de er lige ved at lægge sidste hånd på en utrolig skabning: et skramlet skrog, bygget af vragdele, stykker og stumper fra henholdsvis tressernes punk og soul. En veteran, der måske nok ligner en overbroderet sæbekassebil, men som ligger tungt, solidt og sikkert på vejene, selv om den har en tendens til at skride helt ud i svingene. Måske fordi den kører bedst, når sømmet er banket så tæt ned på den sorte asfalt som muligt. Mændene i værkstedet hedder The Dirtbombs og det svedige skrog kalder de 'Ultraglide in Black'. En saltholdig lille satan, der hvæser, swinger og slingrer som en gammel folkevogn, som forsøger at holde tempo med funky formel 1-racere. The Dirtbombs fra Detroit, som allerede sidste år udgav dette glimrende album hjemme i USA, er centreret omkring sangeren og guitaristen Mick Collins. Han er sort, har en rusten soulrøst og har spillet guitar i forskellige punkbands, inden hans drøm om at lade netop punk og soul mødes forløstes i denne kvintet. I 1998 udgav The Dirtbombs albummet 'Horndog Fest'. Begge plader er dog desværre endnu svære at støve op herhjemme. Ærgerligt, for The Dirtbombs er et stærkt vindende bekendtskab, som veksler mellem shuffle fra baggården som 'Kung Fu', beskidt og snerrende rock'n'roll som 'Chains of Love' og 'Underdog', swingende soul som i 'Your Love Belongs Under a Rock' og små guitarfigurer fra eksempelvis 'Mester Jakel'. Man kan komme meget langt på lidt beskidt motor-olie og nogle gamle vragdele! Og så skulle The Dirtbombs, som spillede herhjemme i april, endda være endnu bedre live!