En af undtagelserne er 'Never Say Die', der starter som en akustisk ballade, som næsten hiver Pink Floyd frem i erindringen. For selvfølgelig at detonere i et drøn af tryk på alt, hvad der kan trykkes, flås i og slås på. En ærgerlig måde at destruere tiltag i retning af musikalske oaser på. Tilbage står en serie flossede, frenetiske små sange, der i alt deres primitive udstyr og ditto lyd ganske enkelt tager sig for amatøragtigt ud. I løbet af det sidste år er dansk rock blevet beriget med en serie angreb fra den undergrund og de nye navne, som er blevet trætte af at vente forgæves på pladeselskaberne og selv har sendt deres musik på gaden. Det samme gælder mob, hvortil man blot kan konstatere, at det altså trods alt ikke er alt ukendt, som har kvalitet. Eller originalitet. Mob råder desværre ikke over nogen af delene. Ej heller en producer, som måske kunne have bragt lidt større stringens ind i dette skingre univers af unuanceret spilleri og støj.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























