0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mobning

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En af undtagelserne er 'Never Say Die', der starter som en akustisk ballade, som næsten hiver Pink Floyd frem i erindringen. For selvfølgelig at detonere i et drøn af tryk på alt, hvad der kan trykkes, flås i og slås på. En ærgerlig måde at destruere tiltag i retning af musikalske oaser på.

Tilbage står en serie flossede, frenetiske små sange, der i alt deres primitive udstyr og ditto lyd ganske enkelt tager sig for amatøragtigt ud. I løbet af det sidste år er dansk rock blevet beriget med en serie angreb fra den undergrund og de nye navne, som er blevet trætte af at vente forgæves på pladeselskaberne og selv har sendt deres musik på gaden.

Det samme gælder mob, hvortil man blot kan konstatere, at det altså trods alt ikke er alt ukendt, som har kvalitet. Eller originalitet. Mob råder desværre ikke over nogen af delene. Ej heller en producer, som måske kunne have bragt lidt større stringens ind i dette skingre univers af unuanceret spilleri og støj.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere