The Goo-Goo Dolls var i mange år nærmest definitionen på amerikansk 2.-divisions rock'n'roll med hjertet og guitaren på det rette sted, men de senere år har det femten år gamle band været i stand til at satse og sigte højere. Det er ikke de dybeste materier, man i selskab med Goo-Goo Dolls dykker ned i. Sange om tvivlsomt selvværd og melankolske gennemheglinger af problematiske kærester udsat for energisk firserrock med gløden fra Johnny Thunders og Paul Westerberg intakt. Absolut intet nyt under solen, men til gengæld massivt potentiale i de tunge fuldtræffere 'Big Machine', 'Here Is Gone' og 'What A Scene'. The Goo-Goo Dolls lyder som en hitmaskine med intakt troværdighed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























