The Goo-Goo Dolls var i mange år nærmest definitionen på amerikansk 2.-divisions rock'n'roll med hjertet og guitaren på det rette sted, men de senere år har det femten år gamle band været i stand til at satse og sigte højere. Det er ikke de dybeste materier, man i selskab med Goo-Goo Dolls dykker ned i. Sange om tvivlsomt selvværd og melankolske gennemheglinger af problematiske kærester udsat for energisk firserrock med gløden fra Johnny Thunders og Paul Westerberg intakt. Absolut intet nyt under solen, men til gengæld massivt potentiale i de tunge fuldtræffere 'Big Machine', 'Here Is Gone' og 'What A Scene'. The Goo-Goo Dolls lyder som en hitmaskine med intakt troværdighed.