Mennesker, selvfølgelig. Rystede, rasende, nervøse, angste, forelskede og fortvivlede. De fleste af dem er o.k., hvis man skal tage så fine skildrere af amerikansk folkeliv som Steve Earle og country-supergruppen The Flatlanders som vidner. Texaneren Steve Earle, der efterhånden er blevet 47 år, har samlet nogle af sine sjældne perler fra b-sider og film på det fortrinlige album 'Sidetracks', der ganske enkelt består af essentiel Earle. Som de mange her i landet, der har taget den jordnære, rå og ramsaltede sanger, sangskriver og guitarist til sig, ved, er det garanti for kvalitet. Og der er virkelig gods og guld at hente her. Lad os bare tage en smuk lille sag som 'Me And The Eagle' og give ordet til Steve selv. Han skriver i cd'ens booklet: »Skrev denne her til 'The Horse Whisperer'. Hadede bogen, kunne lide manuskriptet, har aldrig set filmen, men jeg er ret stolt af sangen«. Med god grund, en spændstig bagatel. Helt anderledes riv er der i Steve Earles coverversion af 'Breed' fra den japanske udgave af albummet 'Transcendental Blues'. Earle spillede Kurt Cobains sang ved sin sidste koncert i Danmark og demonstrerede, at ordene ligger fint og vrissent i kæften på en stor, stovt, men fandens vrangvillig cowboy. Også langdistance-duetten med Sheryl Crow, hvis stemme klæder Steve Earles granittenor, 'Time Has Come Today' af brødrene Joseph og Willie Chambers fungerer som et benhårdt spark til tremmerne i det amerikanske fængselssystem, som Earle kender indefra. Soloversionen af 'Ellis Unit One' fra filmen 'Dead Man Walking' sidder som en dårlig samvittighed i den indre isolationscelle. Og Bob Dylans 'My Back Pages' har i disse ører aldrig lydt bedre end her, hvor den med Steve Earle som en art Costello-kloning lukker et sammensat, men fremragende album af.